Bliv klar til grillsæsonen

Grillsæson

  Klar, parat, Grill!

Vi har nu taget hul på april måned. Foråret er på sit højeste og forhåbentlig kommer måneden til at byde på mange skønne, solrige forårsdage med fuglefløjt og duften af nyudsprungne skud. Og hvad er så skønnere at give sig til end at tænde op for grillen og hygge med familien ude på terrassen eller i haven?

Grill

Gør grillen forårsklar

Efter en hel vinter hvor grillen hos de fleste nok har stået ubrugt, trænger den sikkert til en hurtig opfrisker. Hjemme hos mig står den ude på altanen, og det får den lov til hele året rundt. Godt nok har vi et cover, der beskytter mod vind og vejr, men jeg er nu alligevel sikker på, den godt kunne trænge til at blive shinet op og gjort klar til grillsæsonen. Det samme gælder grilludstyret. De forrige sæsoner har jeg brugt viskestykker, grydelapper osv. fra køkkenet, men i år kunne jeg godt tænke mig et komplet sæt, som kun er til brug ude ved grillen.

I stedet for at gå ud at købe nyt, er det utroligt nemt at sy sit eget forklæde, grydelapper, grillhandsker og viskestykker, og det gør det samtidig meget sjovere at gå grillsæsonen i møde med nyt udstyr, som ovenikøbet er hjemmelavet. Du kan sy grilludstyret i lige de materialer og farver, du foretrækker, og vi har allerede lavet nogle eksempler til inspiration. Her viser vi eksempler på quiltede grydelapper i jeansstof, et stribet viskestykke med hank, så du kan have det hængende ved siden af grillen og et forklæde lavet i mørkebrunt kunstlæder, hvorpå vi har syet lommer til tilbehør og en hank til viskestykker. Alle disse syprojekter kan du med fordel lave af stofrester, du har liggende.

Påske og familiehygge

I år falder påsken i april måned, og det betyder for mange, at de skal samles med familien om god mad og hygge. Påsken ligger forholdsvist sent i år, så der er god chance for godt vejr, og så er det jo oplagt at finde grillen og dit nye, hjemmelavede grilludstyr frem. Smid lammekøllen og grøntsagerne på grillen, imens dine gæster nyder et glas vin på terrassen og børnene leder efter påskeæg i haven.

Opskriften på den perfekte grillaften

Der skal heldigvis ikke meget til for at skabe en hyggelig grillaften med dine nærmeste. Det kræver kun nogle ganske få ingredienser:

Grillsæson

Jeg håber, dette kunne inspirere dig til at invitere venner og familie over til en hyggelig grillaften.

Husk også at holde øje med bloggen resten af måneden. Her vil vi nemlig poste syopskrifter, så du selv kan sy et forklæde, grydelapper og viskestykker. Hav en rigtig god april måned!

De bedste hilsner,

Mia

Produkter fra projektet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *