Installering af Digitizer MBX 5.5

Digitizer Janome Scandinavia

Installering af Digitizer MBX 5.5

Vi har forståelse for, at det at kunne lide broderiprogrammer ikke er ensbetydende med at være glad for at håndtere computere. Nogen synes derfor, at det er svært at installere softwaren, og det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dig med. Meget af det, du finder her på siden, er direkte oversat fra instruktionerne, der følger med softwaren. Vi har også uddybet teksten og giver nogle tips baseret på henvendelser, vi har fået fra vores skønne kunder.

01| hvilken softwarepakke har du?

Installationen afhænger af, hvilken softwarepakke, du har købt. Vælg derfor den softwarepakke, der gør sig gældende for dig nedenfor.

Vælg din softwarepakke

Installering af Digitizer MBX V5.5 første gang

02| Installering af Digitizer MBX V5.5 første gang

Den fulde version er for dig, der køber Digitizer for første gang. Du har dermed ingen software, der skal fjernes fra din computer, før du starter.

  • I løbet af installeringen bliver du bedt om at restarte computeren. Gem alle åbne filer og luk alle programmer.
  • Deaktiver dit antivirusprogram. Dette er blot midlertidigt og skal gøres fordi, det ellers kan påvirke installeringen. Du kan aktivere det igen bagefter.
  • Indsæt USB-stikket med Digitizer på. Installationsprogrammet vil starte i løbet af 30 sekunder og en velkomstskærm vises. 
Digitizer Janome Scandinavia
  • Følg instruktionerne på skærmen for at fuldføre installationen. Du vil blive bedt om at vælge: 
  1. Hvor softwaren skal installeres på din computer (standardplacering anbefales)
  2. Hvilke komponenter, der skal installeres – f.eks. hvilke sprog, du ønsker tilgængelig. *)
  3. Hvilke dokumentationsfiler, der skal installeres
  • Genstart computeren, når du bliver bedt om det. Gem eventuelle filer og luk alle applikationer på forhånd.
  • Dobbeltklik på ikonet på skrivebordet for at starte Digitizer V5.5 for første gang.
  • En CorelDraw-konfigurationsbesked vil blive vist. Klik ok.
Digitizer Janome Scandinavia
  • Når du bliver bedt om det, indtaster du produktnøglen. Den finder du på produktemballagen til dit Digitizer USB-stik. Registrer alle tegn i de felter, der er opgivet. Klik ok, og softwaren vil kobles op til en server til aktivering. Vær opmærksom på, at denne aktivering kræver en internetforbindelse.
  • Når programmet er aktiveret, kan du bruge Digitizer. Når du køber Digitizer V5.5, så følger CorelDraw Graphics Suite SE med i købet.

Bemærk, at fra og med version 5.5 skal du registrere en konto hos Corel for at kunne bruge softwarepakken. Det betyder, at når du starter CorelDraw første gang enten ved at åbne det som et separat program eller ved at vælge grafikmodus i Digitizer V5.5, så skal du gennem en registreringsprocedure, før du kan bruge Corel-programmerne. Til dette kræves internetforbindelse.
Når du har fuldført registreringen, sender Corel dig en bekræftelsesmail. Du skal klikke på linket i denne e-mail for at validere din konto. Når det er gjort, er alt klar, og du kan få adgang til alle delene af CorelDraw Graphichs Suite SE både fra Digitizer og som et separat program. Dette er et fuldt udstyret vektorgrafikprogram med stor værdi i sig selv. 

  • Hvis du ønsker at bruge alle cliparts, der følger med CorelDraw, skal du være opmærksom på, at de hentes fra CorelConnect. Det kan bl.a. gøres via startknappen i Windows. 
Digitizer Janome Scandinavia
  • Vil du have en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan gøre i CorelDraw Graphichs Suite SE, så henviser vi til “Help” i programmet. Derfra kan du finde video-tutorials, forum, artikler og andet. 

Bemærk også at CorelDraw er installeret sammen med Windows .NET Framework. For at sikre, at CorelDraw bliver rigtigt installeret og vil fungere sammen med dit broderiprogram, skal du sørge for, at du installerer Windows .NET Framework når og hvis, du bliver bedt om det. 
Til info: Det kan tage op til 20 minutter eller mere at installere .NET Framework på enkelte computere.

  • Har du alligevel problemer med installeringen af programmet, så tag venligst kontakt med din forhandler. 
Installering af Digitizer MBX V5.5 fra en tidligere version (opgradering)

03| Installering af Digitizer MBX V5.5 fra en tidligere version (opgradering)

Opgraderingen er for dig, som har en tidligere version af Digitizer MBX. Hvis du opgraderer fra en version, som er ældre end version 5.0, vil opgraderingen foregår i to trin, her kaldt A og B. Hvis du opgraderer fra version 5.0, kan du gå direkte til trin B.

A| Opgradering til version 5.0

 

  • Alle versioner, der er ældre end version 5.0 har en dongle. I det første trin skal du derfor have donglen klar. Men den må ikke sættes ind, før du bliver bedt om det. 
    Eftersom donglen i sig selv er et bevis på, at du har “ret” til at bruge en opgradering, skal du ikke have installeret den gamle Digitizer på din computer. Hvis du installerer på en ny computer eller en computer uden Digitizer, skal du altså ikke installere den gamle software.
  • Hvis du derimod installeret Digitizer på en computer, der allerede indeholder din gamle version af Digitizer (dvs. version 2.0, 3.0, 4.0 eller 4.0), så er den bedste løsning at afinstallere både Digitizer og CorelDraw før du fortsætter. Dette gør du fra Windows kontrolpanel. Vælg “Programmer” og “afinstaller et program” og følg de videre instruktioner.
  • Sørg for at donglen er taget ud af computeren, og at du er klar til at sætte den ind igen, når du får besked om det.
  • Gem eventuelle filer og luk alle programmer.
  • Deaktiver dit antivirusprogram. Dette er blot midlertidigt og skal gøres fordi, det ellers kan påvirke installationen. Du kan aktivere det igen bagefter.
  • Indsæt DVD’en med Digitizer. Installationsprogrammet vil starte i løbet af 30 sekunder og en velkomstskærm vises. 

(Hvis den ikke starter, har du måske ikke indstillet din dvd-afspiller på automatisk opstart. Så skal du i stedet lede efter en programfil med navnet “Setup” i indholdet på dvd’en og køre denne fil.)

  • Bemærk, at op til version 5.0 er Digitizer leveret på cd eller dvd. Softwaren kan heller ikke downloades. Så hvis din computer ikke er udstyret med en dvd-afspiller, må du bruge en ekstern dvd-afspiller. Du kan også få indholdet på dvd’en kopieret over til et USB-stik og installere via den.
  • Følg instruktionerne. Trinnene i installationen er omtrent de samme, som beskrevet under punkt 1. Du kan imidlertid stoppe, så snart installationen er fuldført, uden at genstarte, aktivere eller registrere dig på Corel.
  • Næste trin kan virke lidt sært; du skal nu opdatere din version 5.0 til den nyeste 5.0-version, før du går videre til næste trin. Din DVD er “gammel” i vores Windows-verden, så dongle-driveren på den er forældet. Derfor har du problemer med at aktivere donglen, hvis du ikke kører opdateringen.
    Download den sidste opdatering af Digitizer MBX V5.0 nederst til venstre på Janomes side for Digitizer.
  • Start opdateringen og følg instruktionerne. Nu har du Digitizer version 5.0R og er klar til næste trin – opgradering helt til tops til version 5.5.

B| Opgradering fra version 5.0 til version 5.5

 

Eftersom Digitizer V5.0 heller ikke har dongle, bruges den installerede version til at validere din opgradering. Derfor skal du have Digitizer V5.0 på den computer, du opgraderer fra. Dette er anderledes fra versioner med dongle, som godt kan foregå, uden at den gamle Digitizer er installeret på forhånd (her sørger selve donglen for validering af din ret til opgradering).

Til info: I det øjeblik version 5.5 aktiveres første gang, har du opgraderet licensen fra V5.0 til V5.5. Det betyder, at du senere kan installere og aktivere det på en computer, der ikke før har haft Digitizer V5.0.

  • Opgradering fra V5.0 til V5.5 må altså foregå på en computer, der allerede har en fungerende Digitizer V5.0 installeret.
  • Eftersom CorelDraw også blev installeret med version 5.0, bør denne afinstalleres før du opgraderer til version 5.5. Dette gør vi, fordi softwaren er mere stabil, når bare den sidste version er installeret. Afinstallation af CorelDraw findes via Windows kontrolpanel. Hvis du opdager, at du har flere CorelDraw-versioner fra tidligere Digitizer-versioner, så skal alle disse versioner afinstalleres.

NB! Du skal altså ikke afinstallere Digitizer V5.0, kun CorelDraw.

  • Resten af opgraderingen foregår på præcis samme måde som beskrevet i afsntittet “Installering af Digitizer MBX V5.5 første gang”.
  • Når opgraderingen til version 5.5 er klar, kan du gå tilbage til kontrolpanelet og afinstallere tidligere versioner af Digitizer. De vil ikke fungere efter opgraderingen og ligger bare og optager plads (vi ser dog meget sjældent, at disse gamle Digitizer-versioner skaber problemer for brugerne). 
  • Når du opgraderer til version 5.5, får du tre nye aktiveringer til Digitizer. Dvs. du altså har to i reserve.
Installering af Digitizer Jr. V5.5

04| Installering af Digitizer Jr. V5.5

  • Både installation for første gang samt opgradering af Digitizer Jr. fra en tidligere version foregår på samme måde som for Digitizer MBX med undtagelse af, at du kan se bort fra alle punkter, der berører CorelDraw.
    (CorelDraw er ikke en del af Jr.-udgaven.)

Norsk og svensk Sprog i Digitizer v5.5

Digitizer V5.5 vil have norsk og svensk sprog i den første opgradering, der kommer, men i skrivende stund er blot engelsk tilgængeligt. Softwaren vil advare dig, når nye opdateringer er tilgængelige. De bliver også mulige at downloade og vil med stor sandsynlighed også være tilgængelige på Janomes officielle side for software-opdateringer. Klik på knappen nedenfor og gå direkte til siden.

 

Jeg håber, at denne guide kunne hjælpe dig med dine spørgsmål. Skriv gerne, hvad du synes i kommentarfeltet nedenfor.

Venlig hilsen,

Marit

Vores Digitizer-produkter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *