Quiltet sadelunderlag med broderi

Quiltet sadelunderlag

Sy dit eget sadelunderlag

Ved at sy til både hest og rytter kan du kombinere to fantastiske hobbyer. Jeg har syet et quiltet bomuldssadelunderlag med både paspler og broderi. Underlaget lægges under sadlen for at beskytte hesteryggen mod skavsår. Sadelunderlagets firkantede form gør det nemt at dekorere med broderede bogstaver eller motiver. Med bæltestropper og velcrolås fastgøres underlaget til sadlen og holdes på plads under rideturen.

Symaskineikon

Materialer og tilbehør

Tyk polyestervat 60 cm/ 150 cm bredt

Rivevlies

Applikationsvlies

Velcrolås

Bomuldssnor til biese

Download broderi

Quiltet sadelunderlag

01| forberedelser

Tegn mønsteret af efter et færdigt sadelunderlag. Læg stof og vat sammen som en “sandwich” i stykker store nok til at dække halvdelen af tæppet. Du skal bruge to ens “sandwiches”.

02| quiltning

De to dele quiltes i frihånd. Du kan bruge frihåndsquiltefoden, der fulgte med din maskine, men eftersom jeg har brugt flere lag polyestervat, valgte jeg foden, som er vist på billedet. Den er en del af «Frihåndsquiltefot justerbar 3-i-1»del, og findes til symaskiner i gruppe 1, 2 og 3. Denne fod er bredere end normalt og holder derfor vattet ekstra godt på plads rundt om nålen. Derudover kan foden reguleres i højden. At quilte i tykt og fluffy vat er super nemt med dette tilbehør.

Quiltet sadelunderlag
Quiltet sadelunderlag
Quiltet sadelunderlag

03| Klip og stabiliserende søm

Placer dit mønster på én quiltet del af gangen og klip ud. Husk at vende mønsteret, før du klipper den anden del, så de to færdige dele bliver spejlvendte. For at quilten ikke skal trævle og for at få lidt mere hold på tæppet sys tre runder ligesøm langs yderkanten før den klippes rent. Her er en KAI Pro Saks det bedste redskab til at opnå en helt skarp kant.

04| Sy de to dele sammen

Placer de to dele vrang mod vrang og sy dem sammen med 1 cm sømrum. Fold sømrummene til siden, og sy dem fast med stikninger. Klip eller skær et bånd i stoffets længderetning og med en bredde, der dækker begge sømrum, når det er strøget som skråbånd. Fæstn det og sy fast med stikninger 2 mm fra båndets kanter.

Quiltet sadelunderlag
Quiltet sadelunderlag
Quiltet sadelunderlag
Quiltet sadelunderlag

05| Biesebånd og kantning

Biesebåndet laver du af det originale stof skåret i strimler på skrå og en kraftig bomuldssnor. Lav også et skråbånd til kanten. Biesebåndet sys på langs kanten fra retsiden. Derefter syr du skråbåndet fast i samme søm som biesen. Læg skråbåndet under arbejdet, men sy fra retsiden, så du kan se forrige søm.

Fold skråbåndet over til retsiden og fæstn det helt ind til biesebåndet. Sy skråbåndet fast med en søm 2 mm inde på folden på retsiden. Hvis du har været nøjagtig, vil denne søm lægge sig omtrent 2 mm inden for kanten af båndet på bagsiden. Jeg brugte glidelåsfoden til alt dette med nåleindstilling helt til venstre. Det er også en god idé at bruge rigeligt med clips og et ekstra hjælpemiddel for at holde skråbåndet godt på plads, når det er under trykfoden. Se billedet.

Quiltet sadelunderlag
Quiltet sadelunderlag

06| Rem med velcrolås

Der skal også sys remme til montering af sadelunderlaget på selve sadlen. Remmene er syet af stofstrimler skåret i stoffets længderetning og foldet som skråbånd. Remmenes bredde skal være mindst 4-5 mm bredere end velcrolåsen, så den ikke stikker udenfor stoffet. Monter også stropper i bunden på sadelunderlaget; længde ca. 15 cm.

Quiltet sadelunderlag
Quiltet sadelunderlag

07| Brodering

Broderiet er købt og downloadet fra Embroidery Library. Det hedder «Elusive Stallion». Hvis du syr underlaget selv, kan du brodere på stoffet før quiltning. Vi valgte alligevel samme metode som for et færdigt tæppe og broderede på stoflapper, der blev applikeret til sidst. Vi foretrækker ikke at brodere direkte igennem underlaget af to grunde: For det første bliver det utroligt tykt og er en stor belastning for maskinen under brodering. For det andet vil det ikke være behageligt for hesten, da det vil medføre et ujævnt og stift område på underlaget. Dette gælder specielt for tætte broderier.

08| Applikation

Stryg apllikationsvliesen på det færdige stof og skær det ned til den ønskede størrelse og facon. Vælg en af de flotte applikationssømme til at fastgøre broderiet til sadelunderlaget. Her brugte vi søm nr. 1  gruppen «Applique» på vores Janome Skyline s9.

Tillykke!

Hurra, projektet er færdigt. Jeg håber, du kunne lide beskrivelsen, og at du blev glad for resultatet. Lægger du billeder ud på de sociale medier, bliver vi rigtig glade, hvis du tagger os med @janomescandinavia #minjanome #janomescandinavia

Hilsen,

Marit

Produkter fra projektet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *