Sy en kasket med Ingrid Vik Lysne!
Før jeg lærte at sy, havde jeg aldrig tænkt på, at en kasket er syet. Det var måske det stive stof og den hårde skygge, som gjorde, at jeg ikke tænkte på, at kasketter ikke havde noget med syning at gøre. Men det har det i særdeleshed!
JJeg ville udfordre mig selv ved at sy en kasket, men jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle sy den fra scratch. Jeg gik derfor i en genbrugsbutik og købte den første og bedste kasket, jeg fandt. Den brugte jeg til at lave en ny kasket af en gammel, broderet dug. Hvis du vil prøve det samme, så får du fremgangsmåden her.

Først skal du kigge grundigt på, hvordan kasketten er syet og hvilke dele, den består af. Tag gerne billeder. Derefter sprætter ud den op langs alle sømmene og lægger delene fladt ud. Derefter lægger du delene på et ark, tegner rundt om dem og klipper stykkerne ud. Dette er dit mønster til kasketten. På min kasket var de to bagstykker ens og de fire frontstykker ens. Jeg brugte derfor samme mønsterdel, således at jeg var sikker på, at de dele, som skulle være helt ens, også blev det.


Placer mønsteret på det stof, du har valgt og klip ud. Sy delen sammen som det var gjort på den gamle kasket.
Spræt sømmene op langs den gamle kaskets skygge og fjern stoffet. Sæt skyggen ind i det nye stof, du har syet. Sy inderkanten fast. De rå kanter inde i kasketten kan du dække ved at sy kantebånd over dem i hånden. Dette gør også kasketten lidt stivere – noget, som kan være godt, hvis du har valgt et blødt stof.


HELD OG LYKKE! Send mig gerne billeder af dine kasketter 🙂
Ingrid Vik Lysne
Har du lyst til flere syopskrifter? Læs mere på Ingrids blog: Ingridviklysne
I Ingrids syrum